Nyhedsbrev nr.4
 
 
Kære venner...
Sommeren er over os, og der er kun 4 uger til de russiske børn og unge ankommer. I den forløbne uge har vi også modtaget oplysninger om, hvem de to russiske ledsagere er. Det er Svetlana Ivanova på 45 år og Olga Nikolskaya på 21 år.
Ikast Avis er i denne uge trådt til som sponsor for de russiske børns besøg i Legoland og Ringkøbing amts sundhedsfremmeafdeling støtter projektet med 5.000 kr.
Vi har desuden oplevet støtte fra helt uventet side, Silkeborg Søcamping sponserede gevinster til amerikansk lotteri ved weekendens sommerfest og gav hele beløbet fra salget 1.860 kr. til projektet, Ghita og Carsten to af festens deltagere forhøjede beløbet med 250 kr. I forbindelse med sommerfesten gav Jens H.Jensen fra Arnold Buscks Boghandel i Herning tilsagn om støtte i form af en gavepose til hvert af de russiske børn og et ungt par fra Skarrild, Lene og Brian er på forskellig vis i gang med at hjælpe projektet.
Vi modtager stadig meget brugt tøj i fin stand til børnene, heldigvis også noget som kan bruges af de ældste af pigerne.
Det har været endnu en fantastisk uge for projektet. Det er virkeligt dejligt at møde den helt fantastiske opbakning fra alle sider. Det gør at vi i arbejdsgruppen føler, at det er hele områdets projekt...
På gruppens vegne...
Eli Holm Nicolaisen
ehn@usk.dk
www.tjernobyl.dk
 
 
 
Sidst opdateret: 12-06-2006 af Eli Nicolaisen